Hvis du føler dig alt andet end ok, og måske har lyst til at høre mere om en ny måde at opleve dig selv, dit liv, dine relationer, din situation, dine tanker og følelser på, vil jeg rigtig gerne mødes med dig.
Vi kan ses fysisk på Østerbro om fredagen, til en gåtur på Islands Brygge ugens andre dage, eller online hvis det passer dig bedre.
I alle mennesker findes der et smukt design, der kan guide dig tilbage til ro, og som altid er til stede for dig. Uanset hvordan din oplevelse af livet føles indeni dig.
Jeg kan godt forstå, at det lyder lidt for godt til at være sandt. Men måske vækker det noget i dig, et håb, en skepsis, en nysgerrighed eller andet. Måske får du lyst til at høre om mental sundhed og længes efter trivsel.
Jeg hedder Henriette Kofod. Jeg er uddannet mentor hos 3P Instituttet, hvor jeg har taget en 2-årig uddannelse hos autoriseret psykolog og forfatter Mette Louise Holland og 3P mentor Jacob Rebien.
Jeg har på egen krop mærket, hvor hjælpsomt det kan være at betragte mine oplevelser på en ny måde. Situationer der førhen har givet ubehaglige følelser, oplever jeg nu mere roligt - uden en masse tanker.
Jeg har fået et andet forhold til mine egne menneskelige oplevelser, og jeg ønsker at pege mennesker i retning af deres mentale design, der guider og hjælper dem på vej. Jeg vil glæde mig til at lytte til dig og til, at du lige så stille opdager, hvad der er rigtigt for dig i dit liv og i dine relationer.
Samtalerne vil tage udgangspunkt i, hvordan du igen kan mærke din indre gps til at navigere med mere ro og lethed i livet. Hvad enten du skal foretage et valg, der kan virke uoverskueligt, om du er i vildrede omkring din situation, føler dig stresset, presset, fastlåst, deprimeret, angst eller er i kontakt med andre følelser, der er svære at rumme.
Du har selv alle svarene indeni dig, selvom det ikke føles sådan lige nu. Vi vil sammen finde vejen til din gode mavefornemmelse, som du måske har glemt at lytte til.
Pris pr. samtale (60 min.) kr. 650,-
Pris for 3 samtaler (3x60 min.) kr. 1.700,-
Indledende samtale (30 min.) kr. 350,-
Hvis du må melde afbud, kontakt mig senest 24 timer før din tid. Ved afbud senere eller hvis du ikke kommer, betales fuld pris. Betaling er ved bankoverførsel.
Kontakt mig
på tlf. 61 38 81 54 tlf. 61 38 81 54
eller på min mail
henriettekofod@
hotmail.com